Fnat - en smitsom hudlidelse

Hvis du bliver ubehageligt til mode ved tanken om fnatmider i huden, så er denne artikel ikke rar læsning. Gør det alligevel, for flere end nogensinde får fnat – og så er det godt at vide, hvordan det ser ud, og hvad man skal gøre.

 

En lille gruppe børn leger far, mor og børn i børnehaven. Efterskoleelever klumper sammen i en sofa. Plejepersonale på plejehjem går fra beboer til beboer. Dertil kommer den fysiske nærhed, vi har i familien. Alle er situationer, hvor mennesker kommer så tæt på hinanden, at en fnatmide let kan bevæge sig fra person til person, fra den enes hud til den andens. 

Det scenarie væmmes de fleste af os nok ved. Og mange vil måske også tænke, at det ikke kan være et stort problem i dag. Sådan forholder det sig bare ikke: Den lille fnatmide breder sig som aldrig før – realiteten er, at vi står midt i en epidemi af fnat. 

Speciallæge i hudsygdomme Flemming Andersen kan fortælle, at den voldsomme stigning af tilfælde med fnat, har ført til, at enhver læge, som arbejder på sygehusenes afdelinger for hudlidelser, nu er i stand til at fange en fnatmide. 

 

 

Læs hele artiklen:

Uddrag af artiklen "Fnat - en smitsom hudlidelse" / sygeforsikring.dk

Her sidder fnat typisk

  • Fingre
  • Armhuler
  • Omkring navlen
  • Balder
  • I skridtet
  • Brystvorter hos kvinder
  • Penis hos mænd – viser sig ved små vandblærer
  • Hos børn også ofte i hårbund, nakke og fødder

Fnat kan brede sig til hele kroppen.


Kilde: Flemming Andersen. speciallæge i hudsygdomme, lektor, Ph.d., seniorforsker

Behandling af fnat

  • Permethrin. Creme. Fås i håndkøb og på recept med tilskud. 
  • Svovlvaseline. Salve. På recept.
  • Ivermectin i form af piller. På recept. 
  • Sengetøj, tøj, håndklæder mv. skal vaskes ved mindst 60 grader
  • Grundig rengøring af alle overflader
  • Grundig støvsugning af møbler
  • Alle i huset skal behandles, desuden kærester, venner osv.


Kilde: Flemming Andersen. speciallæge i hudsygdomme, lektor, Ph.d., seniorforsker

For yderligere information om fnat: